Du spørger, hvor mange fridage du har ret til efter en helligdag. Svaret kommer på to sekunder, velformuleret og præcist — og forkert, for den kender ikke jeres overenskomst. Om det kan ske, afhænger af, hvilket værktøj du sidder med: nogle slår op og henviser til kilder; andre svarer kun ud fra det, de har lært på forhånd, og kan ikke tjekke noget. De ser ens ud — samme felt, samme rolige svar — men de er ikke lige pålidelige. At vide, hvilken slags du sidder med, er selve færdigheden.

• Den kender ikke JERES virkelighed. Jeres kontrakt, jeres procedure, jeres priser. Den svarer generelt og lyder lige så sikker — det er den almindeligste fejl på en arbejdsplads.
• En rigtig kilde, brugt forkert. Der står et link, og linket virker — så ingen åbner det. Og så står der noget lidt andet i kilden, end der blev påstået. Et link er en henvisning, du skal følge, ikke et bevis.
• Regnestykker i flere led. Ét beløb går som regel godt. En frist, der skal lægges sammen af varsel, weekend og helligdag, er dér den skrider.

Der findes ikke en usikker stemme. Den skriver med samme ro, uanset om den er på sikker grund. At spørge “er du sikker?” er heller ikke et tjek — du får et lige så roligt svar tilbage.

Du behøver ikke efterprøve alt. Men alt, der koster penge, rammer et menneske eller går ud af huset, skal du kunne genfinde ét andet sted. Kan du ikke det, så send det ikke.