Nano-lektion · tager typisk 2–3 minutter
Den skriver med samme selvtillid, uanset om den har ret. Sådan tjekker du efter.
Du spørger, hvor mange fridage du har ret til efter en helligdag. Svaret kommer på to sekunder, velformuleret og præcist — og forkert, for den kender ikke jeres overenskomst. Om det kan ske, afhænger af, hvilket værktøj du sidder med: nogle slår op og henviser til kilder; andre svarer kun ud fra det, de har lært på forhånd, og kan ikke tjekke noget. De ser ens ud — samme felt, samme rolige svar — men de er ikke lige pålidelige. At vide, hvilken slags du sidder med, er selve færdigheden.
kan den her slå noget op, mens jeg spørger? Viser den mig, hvor svaret kommer fra? Er svaret nej til begge, er alt hvad du får, en velformuleret hukommelse.
Der findes ikke en usikker stemme. Den skriver med samme ro, uanset om den er på sikker grund. At spørge “er du sikker?” er heller ikke et tjek — du får et lige så roligt svar tilbage.
Du behøver ikke efterprøve alt. Men alt, der koster penge, rammer et menneske eller går ud af huset, skal du kunne genfinde ét andet sted. Kan du ikke det, så send det ikke.
Stanford testede de juridiske AI-værktøjer, der sælges med løftet om “100 % hallucinationsfrie” kildehenvisninger — dem der slår op i rigtige databaser og linker til kilden. De tog fejl i 17–33 % af svarene. Et værktøj, der viser dig en kilde, har ikke tjekket den for dig; det har kun sparet dig for at finde den.
Spørgsmål 1 af 3
✓ Rigtigt!
Linket virker, så ingen åbner det — og så står der noget lidt andet i kilden. Et link er ikke et bevis, det er en henvisning du skal følge.
Spørgsmål 2 af 3
✓ Rigtigt!
Det er den almindeligste fejl på en arbejdsplads: et rigtigt generelt svar på et spørgsmål, der havde et konkret svar i jeres egne papirer.
Spørgsmål 3 af 3
✓ Rigtigt!
Sprog kan du selv bedømme med det samme. Tal og frister rammer nogen — dem slår du efter.
Du har taget ét af grundkurserne — dem alle får gratis.
Med et gratis login: