weakestlink

Skal medarbejderne have AI-træning efter AI Act artikel 4?

Opdateret

Ja, hvis jeres medarbejdere bruger AI i arbejdet. Det gælder også, når det "bare" er en chatbot til at skrive tekster eller oversætte. AI-forordningens artikel 4 pålægger virksomheder, der bruger AI-systemer, at træffe foranstaltninger, der støtter medarbejdernes AI-færdigheder. Pligten har gældt siden 2. februar 2025, og der er ingen undtagelse for små virksomheder. Loven kræver ikke et bestemt kursus, et certifikat eller en prøve. Den kræver, at I gør noget, der passer til den måde, I bruger AI på, og det kan I dokumentere med en oversigt over gennemført træning.

Hvad siger artikel 4 egentlig?

Artiklen blev skrevet om i juli 2026 og lyder nu sådan i den danske udgave:

"Udbydere og idriftsættere af AI-systemer træffer foranstaltninger til at støtte udviklingen af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne [...]. Denne forpligtelse pålægger ikke udbydere eller idriftsættere at garantere et specifikt niveau af AI-færdigheder hos nogen enkeltperson."

Tre ord er værd at hæfte sig ved:

  • Idriftsættere. Det er forordningens ord for dem, der bruger et AI-system, fx en virksomhed, hvor medarbejderne skriver med en chatbot. I behøver altså ikke udvikle AI for at være omfattet.
  • Personale og andre personer. Pligten rækker ud over de fastansatte. Ifølge Kommissionen kan det være en konsulent, en tjenesteudbyder eller en kunde, der bruger AI på jeres vegne.
  • Støtte udviklingen. Det er en pligt til at gøre en indsats, ikke til at garantere et resultat. Ingen kan kræve, at hver medarbejder når et bestemt niveau.

AI-færdigheder er i forordningen defineret som den viden og forståelse, der gør det muligt at bruge AI-systemer "på et informeret grundlag" og at kende "muligheder og risici ved AI og den mulige skade, som den kan forvolde".

Gælder det også for en lille virksomhed?

Ja. Artikel 4 har ingen grænse for antal ansatte, omsætning eller branche. Størrelse spiller kun ind på en anden måde: Kommissionen og medlemsstaterne skal støtte virksomhederne, "navnlig SMV'er", bl.a. med praktiske eksempler på, hvordan pligten kan opfyldes.

Kommissionen har selv svaret på det spørgsmål, mange små virksomheder stiller. Skal en virksomhed, hvis medarbejdere bruger ChatGPT til at skrive annoncetekster eller oversætte, opfylde kravet? Svaret er "Yes": medarbejderne skal kende de særlige risici, fx at systemet kan finde på ting, der ikke passer.

Hvornår gælder kravet fra?

Artikel 4 står i forordningens kapitel I, og det kapitel har gældt siden 2. februar 2025 (artikel 113). Pligten findes altså allerede.

Omskrivningen af artikel 4 i juli 2026 ændrede pligtens ordlyd, men afskaffede den ikke.

Hvad skal træningen indeholde?

Forordningen fastsætter hverken pensum, timetal eller hvor ofte der skal trænes. Kommissionens spørgsmål og svar om AI-færdigheder er det nærmeste, der findes en facitliste. Den beskriver fire trin, en virksomhed bør gå igennem:

  1. En generel forståelse af AI i virksomheden: hvad det er, hvordan det virker, hvilke systemer I bruger, og hvad mulighederne og farerne er.
  2. Jeres rolle. Udvikler I AI selv, eller bruger I andres systemer?
  3. Risikoen ved netop jeres systemer. Hvad skal medarbejderne vide for at bruge dem forsvarligt?
  4. Konkrete tiltag bygget på de tre første trin og tilpasset medarbejdernes forkundskaber og den sammenhæng, systemerne bruges i.

Kommissionen advarer også mod den nemme løsning: blot at henvise til systemets brugsvejledning eller bede personalet læse den "might be ineffective", altså kan være utilstrækkeligt.

Skal I dokumentere træningen, og hvordan?

Der kræves ikke certifikater. Kommissionen skriver, at virksomheder kan føre "an internal record of trainings", et internt register over gennemført træning og andre tiltag. Der er heller ingen pligt til at måle medarbejdernes viden: artikel 4 "does not entail an obligation to measure the knowledge".

I praksis er det nok at kunne vise tre ting: hvad I har gjort, hvem der har gennemført det, og hvornår. Et regneark kan gøre det. Det bliver bare hurtigt forældet, når folk starter og stopper.

Skriv også ned, hvilke AI-værktøjer I bruger, og hvad træningen dækker. Så kan I vise sammenhængen mellem den måde, I bruger AI på, og den træning, medarbejderne har fået. Det er netop den sammenhæng, trin 4 lægger op til.

Hvad sker der, hvis I ikke gør noget?

Forordningens artikel 99 overlader det til medlemsstaterne at fastsætte sanktioner, og de skal tage hensyn til små virksomheders økonomi. I Danmark opregner loven, der supplerer forordningen, udtømmende hvad der straffes med bøde (lov nr. 467 af 14. maj 2025, § 10). Artikel 4 står ikke på listen, og loven udpeger heller ingen myndighed til at føre tilsyn med den (§§ 2 og 8). Der er altså i dag ingen dansk bøde for at springe AI-træningen over.

Grundene til at gøre det alligevel er andre:

  • Pligten gælder. Artikel 4 er en del af forordningen og blev ikke afskaffet, da den blev skrevet om i 2026.
  • Ansvaret er jeres. Sender en medarbejder en kunde et forkert svar, som en chatbot har fundet på, eller lægger fortrolige oplysninger ind i et gratis værktøj, er det virksomheden, der har problemet.
  • Andre kan spørge. Kunder og samarbejdspartnere kan bede jer vise, hvordan I bruger AI forsvarligt, og så er en oversigt over gennemført træning noget, I kan lægge frem.
  • Reglerne kan ændre sig. Der kan komme en ny dansk AI-lov, som ændrer billedet. Hvad den i givet fald vil indeholde, ved vi ikke.

Hvordan hjælper weakestlink?

AI-Klar er seks korte lektioner med quiz, skrevet til alle medarbejdere, også dem, der ikke sidder på et kontor. De giver den generelle forståelse (trin 1) og generelle råd til hverdagen med AI-værktøjer, som kan være en del af jeres tiltag i trin 4. Risikoen ved netop jeres systemer (trin 3) kender lektionerne ikke; den skal I selv vurdere og forklare. Administratoren kan se hver medarbejders lektioner og status, og hele træningsforløbet med dato for gennemførelse pr. person kan hentes som CSV. Det kan I bruge som det interne register, Kommissionen nævner. AI-Klar er med i abonnementet uden tillægspris.

Hvornår passer weakestlink ikke til jer?

  • I udvikler selv AI-systemer. Jeres udviklere har brug for teknisk træning i det, de bygger. Det dækker lektionerne ikke.
  • I bruger AI til beslutninger om mennesker, fx til at sortere jobansøgere. Så kan I være idriftsætter af et højrisikosystem, og personalet skal trænes i netop det system og i at føre tilsyn med det. Det er en anden og større opgave.
  • I har interne AI-værktøjer med egne regler. Hvad jeres egne systemer må bruges til, skal I selv forklare. Lektionerne er generelle.
  • Trin 2 og 3 er jeres. Om I er udvikler eller bruger, og hvilke risici netop jeres systemer har, er en vurdering, virksomheden skal foretage. Den kan ingen lektion træffe for jer.

Få styr på AI-træningen

Se de seks lektioner, og hvad dokumentationen indeholder, før I beslutter noget.

Ofte stillede spørgsmål

Er der en bøde for ikke at give medarbejderne AI-træning?

Ikke i Danmark i dag. Den danske lov, der supplerer AI-forordningen (lov nr. 467 af 14. maj 2025), opregner i § 10, hvad der straffes med bøde, og artikel 4 står ikke på listen. Forordningen overlader sanktionerne til medlemsstaterne, så en ny dansk lov kan ændre det.

Skal medarbejderne have et certifikat?

Nej. Kommissionen skriver, at der ikke er brug for et certifikat. Virksomheden kan i stedet føre et internt register over gennemført træning og andre tiltag.

Gælder kravet, hvis vi kun bruger ChatGPT eller Copilot?

Ja. Kommissionen svarer direkte, at en virksomhed, hvis medarbejdere bruger ChatGPT til at skrive eller oversætte tekster, er omfattet, og at medarbejderne skal kende risiciene, fx at svaret kan være opdigtet.

Skal vi teste, hvad medarbejderne ved om AI?

Nej. Ifølge Kommissionen indebærer artikel 4 ingen pligt til at måle medarbejdernes viden. En quiz kan stadig være nyttig for jer selv.

Gælder kravet også for vikarer og konsulenter?

Det kan det. Artikel 4 omfatter også andre personer, der bruger AI-systemer på virksomhedens vegne. Kommissionen nævner en konsulent, en tjenesteudbyder og en kunde som eksempler.

Kilder

Lovtekster og vejledninger er læst i kilden og hentet september 2026.

  1. AI-forordningen (EU) 2024/1689, konsolideret udgave pr. 27. juli 2026, artikel 3, nr. 56, artikel 4, 99 og 113 (EUR-Lex, dansk)
  2. Forordning (EU) 2026/1744 (digital omnibus om AI), som omskrev artikel 4 (EUR-Lex)
  3. Europa-Kommissionen: AI Literacy – Questions & Answers, opdateret 27. juli 2026
  4. Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, §§ 2, 8 og 10 (Retsinformation)

Guiden er generel information, ikke juridisk rådgivning om jeres konkrete situation.